Af KRISTIAN HANSEN, Computerworld
Offentliggjort 11.07.08 kl. 13:02
Mærsk Mc-Kinney Møller førte Danmarks største virksomhed vellykket gennem den digitale revolution. Med sund fornuft og indsigt i teknologi fik han vendt it-bølgen til egen fordel.
Mærsk Mc-Kinney Møller. Foto: Carsten Andreasen.
På søndag fylder en af Danmarks mest betydningsfulde erhvervsfolk nogensinde 95 år.
Fra Mærsk Mc-Kinney Møller tiltrådte som ankermand hos Danmarks største virksomhed A.P. Møller - Mærsk i 1965, til han slap tøjlerne i 2003, har han styret organisationen gennem en digital revolution.
Ingen virksomhed vil kunne overleve denne periode uden at mærke og tilpasse sig de enorme it-fremskridt i samfundet og erhvervslivet, der er sket i perioden.Og skibsrederens succesrate og selskabets evige vækst vidner om, at Mærsk Mc-Kinney Møller ikke er tabt bag en it-vogn.IBM-gut og nørdTværtimod er skibsrederen kendt som lidt af en teknologinørd.Udover en indgående evne til at sætte sig ind i alle detaljer, herunder tekniske detaljer ved for eksempel opførslen af Operahuset, var det i Mærsk Mc-Kinney Møllers sekretariat, at ideen til Mærsk Data blev født.Tidligere skibsreder Bjarne Hansen, der har været direktionsassistent i sekretariatet, forklarer, at man tumlede med forskellige nye tiltag og ideer.“En havde dataudvikling som sin særlige arbejdsopgave. Han forlod sekretariatet for at koncentrere sig herom. Det blev siden til det store Mærsk Data,” siger Bjarne Hansen i bogen ‘Myten Møller’.Mærsk Data skulle groft sagt levere it til organisationen, frem for at dette skulle købes udefra.Men Mærsk Mc-Kinney Møller var opmærksom på, at det ikke er nogen let opgave at indføre nye arbejdsrutiner og mere effektive arbejdsgange ved hjælp af ny teknologi.“At ændre et organisationsapparat er ofte svært. Mennesket kan godt lide det tilvante. Men det er nødvendigt at finde nye, bedre, mere lønnende, men samtidig billigere veje og metoder, og det er spændende at medvirke hertil,” har Mærsk Mc-Kinney Møller udtalt i bogen ‘Den der har evnen’ om det fortsatte behov for at effektivisere forretningsgangene i rederiet.Mærsk-selskabets tætte forhold til IBM blev grundlagt tidligt.Det begyndte allerede i 1956, da A.P. Møller – Mærsk lejede sin første hulkortsmaskine hos IBM for 38.000 kroner om året. Det blev samtidig grundlaget for ‘elektronisk databehandling’ i Mærsk-koncernen.Det var vennen fra USA, Tom Watson, som Mc-Kinney Møller kendte fra et ophold i landet i sine unge dage, der inviterede Mærsk Mc-Kinney Møller med i bestyrelsen hos IBM, som den første udlænding nogensinde.IBM beskæftigede ved skibsrederens indtrædelse i bestyrelsen i 1970 260.000 mennesker og omsatte for 54 milliarder kroner årligt.Mærsk Mc-Kinney Møller fortsatte som medlem af bestyrelsen frem til 1984, hvor han faldt for aldersgrænsen.Dog fortsatte han i IBM’s rådgivende bestyrelse, ‘The Advisory Board’, der bestod af tidligere topchefer hos IBM. Her sad han frem til 1993.Og der hersker ingen tvivl om, at Mærsk Mc-Kinney Møller var respekteret i IBM’s bestyrelse, vidner udsagn fra bestyrelseskollegaer om.Digitalt image slår sprækkerEfter Mærsk Mc-Kinney Møller overlod roret for A.P. Møller - Mærsk til bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, og inden det, administrerende direktør Jess Søderberg, begyndte it-problemerne for alvor at vælte ind over selskabet.Selskabets digitale image led store tab, da sammenlægningen med P&O Nedlloyd og indførsel af et nyt it-system var så dårlig en kombination, at kunder fik forkert fragt, til det forkerte sted til den forkerte pris.I rene it-udgifter kostede skandalen 1,3 milliarder kroner.Ifølge flere medier udløste problemerne, ikke mindst på image-fronten, et reelt blodbad på ledelsesgangene i koncernen, hvor flere blev afsat.Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen fortsatte imidlertid.Formandens tilgang til it går uden om konsulenter.“De lover besparelserne, inden de kommer ind ad døren. Det er da hamrende useriøst. Jeg er holdt op med at læse tilbuddene. De ryger lige i papirkurven.” har bestyrelsesformanden sagt om it-konsulenter.Den administrerende direktør Jess Søderberg, der gik kort tid efter it-balladen, har måske også troet, at han kunne klare it-udfordringerne via interne ressourcer.I hvert fald kan han bedst betegnes som en it-utopist, der selv forsøgte sig som it-iværksætter i sine unge dage.Han havde en måske for stor tiltro til, hvad it kan udrette.Under alle omstændigheder lykkes udrulingen af det nye it-system og sammenlægningen med P&O Nedlloyd ikke - den var til en klokkeklar dumpekarakter på Esplanadens karakterskala.Hvad den gamle skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller mener om it-problemerne, er aldrig sluppet ud.Men hans tiltro til digitale tiltag under hans regerende tid i koncernen blev grundigt kombineret med omhu og omtanke - ikke gigantiske virksomhedssammenlægninger.Læs også "It-arven hos Mærsk"
13 Temmuz 2008 Pazar
Kaydol:
Kayıt Yorumları (Atom)
Hiç yorum yok:
Yorum Gönder